Hvis du har spørgsmål kan de stilles i kommentarfeltet eller på jsk@jsk-vibrations.com
Q1: Vil det sige at selv om egenfrekvensen er meget lav (i dette tilfælde 3 og 3,2 Hz), kan konstruktionen vurderes ok, så længe accelerationskravet er overholdt (under 0,2% af tyngdeaccelerationen)?
A1: Ja. Opfyldelse af accelerationkravet er det afgørende og vibrationskomforten kan sagtens være overholdt for konstruktioner, selvom der er egenfrekvenser omkring 3 Hz. Læs (eller se video) om egenfrekvenskrav vs. accelerationskrav her:
https://jsk-vibrations.com/besparelser-via-accelerations-beregninger/
Q2: Hvordan beregnes accelerationen, således at overbeton og hvad der ellers er, kan tages med i regning?
A2: For konstruktioner generelt kan formel (5) i “Vibrational Reponse of Structures Exposed to Human induced loads” anvendes til at beregne accelerationerne. For mere detaljerede analyser kan en Footfall analyse i et Finite Element program anvendes. Eksempelvis StruSofts FEM-Design.
Q3: Hvad var forbedringsforslaget så i denne case?
A3: I tilfældet du spørger ind til og andre cases med meget lette gulve kan det være ret omfattende at få opfyldt de 0.1 %g, når konstruktionen allerede er bygget. Jeg gav en række forbedringsforslag, herunder hvad der skal til for at opfylde kravene, selvom det kan være meget omfattende. Til denne sag var det blandt andet:
– Afstivende bjælker + svingningsdæmpere (væsentlig forbedring, men opfylder ikke 0.1%g)
– Ny dækkonstruktion (kan opfylde 0.1 %g)
Q4: Må man godt bruge sin egen formel (til accelerationsberegninger)?
A4: Ja. Man er faktisk ofte nødt til at bruge end anden metode end den i normen, da normens model har en række ret vigtige forsætninger, som ofte ikke er opfyldt.
Q5: Skal accelerationen vurderes ud fra “peak accelerationen” eller den middelacceleration?
A5: Accelerationen vurderes oftest udfra “Standard afgivelsen på accelerationerne”, som også er angivelsen for de opsatte krav i Danmark i EN 1990 DK NA.
Q6: Vi sidder og skal lægge en stor trappelast af på en 10-12 meter lang bjælke. Vi er meget i tvivl om hvordan vi stiller stivhedskrav op for bjælken og er lidt ude i en kraftig overdimensionering lige nu.
A6: Det er meget normal problemstilling. Jeg ville istedet for at tænke i krav til stivhed og egenfrekvens istedet tænke i krav til standard afvigelsen på accelerationer for trappen. Det kan afhænge lidt af trappens design, men et krav omkring 1-2 %g vil være fornuftigt. OBS. bemærk at ganglasten er forøget, når man går ned ad trapper sammenlignet med på fladt underlag.
Q7: Findes der et vibrationskrav til altaner?
A7: Nej – og bl.a. derfor er altaner mange rådgiveres hovedpine. Mange designer efter et 8 Hz krav og nogle designer slet ikke for svingninger, men kun for nedbøjning. Begge dele er problematisk og det bedste er at designe efter accelerationskrav. Læs evt. mere om altanvibrationer her:
https://jsk-vibrations.com/altan-vibrationer-2-0/
Q8: Hvad kan man spare ved at anvende accelerationsberegninger?
A8: Det er meget sagsafhængigt, men kan ofte ligge omkring 25-35 % af stålet i den bærene konstruktioner, når svingninger styrer designet. Læse mere om besparelse her:
https://jsk-vibrations.com/besparelser/