Afstivning vs. svingningsdæmpere

Når en konstruktion skal overholde de gældende vibrationskrav kan dette eksempelvis håndteres ved at afstive konstruktionen eller installere svingningsdæmpere. Det kan eksempelvis være relevant for gangbroer, trapper, tribuner eller dækkonstruktioner til fitness centre.

Fordelen ved afstivning er en forholdsvis lille arbejdsindsats i designfasen, idet der ofte blot ændres en parameter (oftest profilhøjden) i en finite element model og man med det samme kan se effekten på egenfrekvenser.

Ulempen er omkostninger, som i langt de fleste situationer overgår udgifterne til svingningsdæmpere. Ulempen ved svingningsdæmpere er at der skal være plads til dem og at det afhængig af konstruktionstypen kan være nødvendigt at ændre på æstetikken af en konstruktion, hvor pladsforholdene er trange. For eksempelvis gangbroer, trapper og tribuner, bør man af hensyn til bygherres pengepung lave en business case for den afstivet konstruktion og sammenligne med en mindre stiv konstruktion med svingningsdæmpere.

Læs mere om en sag fra svingningsdæmpere til en tribune HER.

Foto (af Tom Jersø): Kobber helix trappe med svingningsdæmpere i Experimentarium.
Stålkonstruktion af CSK Stålindustri A/S.

Leave a Reply