Vibrationer fra jernbaner kan medføre et komfortproblem på etagedæk i bygninger, som er placeret i nærheden af en jernbane. Jernbane vibrationer som forplanter sig gennem undergrunden til bebyggelse er vanskeligere (dyrere) at dæmpe end støj. Det skyldes at det ikke har nogen effekt med simpel afskærmning. Vibrationer som transmitteres i undergrunden kan forstærkes ret markant til byggerier med flere etager og forstærkningen kan være ret markant allerede på 1. sal.
Grænseværdier for jernbane vibrationer
I Miljøstyrelsens vejledning [1] angives foreslåede grænser, som afhænger af anvendelsen – se Tabel 1. Grænseværdierne er angivet som en KB-vægtet maksimalværdi. For eksempel er grænseværdien for jernbane vibration for boliger i aften- og nattetimerne (kl. 18-7) 75 dB re 10-6 m/s2. Til sammenligning er grænseværdien for jernbane vibrationer i kontorer og undervisningslokaler på 80 dB re 10-6 m/s.
Det nævnes desuden i [1] at tærsklen for, hvornår vibrationer kan mærkes er 71 dB. Miljøstyrelsen skriver at en eventuel fravigelse af grænseværdierne i Tabel 1, som følge af særlige forhold, bør ligge indenfor +/- 5 dB.
Støjgrænserne (som ikke er del af dette indlæg) svarer til at mindre end 10 % af brugerne er stærkt generet af støjen. Vibrationsgrænserne er formentlig baseret på en lignende tilgang.
Mindste afstand for jernbane vibrationer
I [2] nævnes en mindsteafstand mellem spormidte og byggeri, som i udgangspunktet er 50 m. Dog er den reduceret til 25 m for nogle togtyper (fx S-tog). Der kan bygges tættere på en jernbane end mindsteafstanden, hvis det kan dokumenteres via vibrationsmålinger i jorden, at vibrationsniveauet kan overholdes for det færdige byggeri. I nogle tilfælde med byggeri tæt på jernbaner, kan det være fordelagtigt at stille stivhedskrav til byggeriets etagedæk for eksempelvis at kunne bygge tættere på en jernbane. Overholdelse af mindsteafstandene på 25 m eller 50 m er ingen garanti for at vibrationsgrænserne overholdes i det færdige byggeri og er baseret på enkelte danske målinger sammenholdt med befolkningens reaktioner.
Vibrationsniveauet på etagedækkene i et færdigt byggeri kan beregnes på baggrund af vibrationsmålinger i undergrunden, hvis der ønskes at bygge tættere på jernbanen end 25-50 m eller hvis der blot ønskes vished for risikoen angående generende jernbane vibrationer i det færdige byggeri.
Der bør måles i mere end et punkt i undergrunden, da der kan være forholdsvis stor variation mellem forskellige punkter i samme afstand fra jernbanen.
Jernbane vibrationer transmitteres igennem undergrunden og rammer et fundament og bevæger sig herefter ind i stue plan og op på de øvrige etager. Det er relativt advanceret fysik, som kan medføre en markant forstærkning af vibrationerne. Beregningerne vil derfor altid være forbundet med en vis usikkerhed.
Konklusion
- Jernbane vibrationer er kompliceret og kan medføre komfortgener for brugerne af en bygning – især ved afstande mellem bygningen og spormidte, som er mindre end 25-50 m.
- Denne risiko kan afdækkes ved at foretage vibrationsmålinger i undergrunden inden et byggeri opføres og beregne vibrationerne for byggeriets etagedæk. I tilfælde af overskridelser kan der indføres tiltag (fx stivhedskrav til etagedækkene), som mindsker vibrationerne.
Afrunding
For lette konstruktioner er risikoen for at der opstår generende vibrationer typisk højere end for andre typer konstruktioner. Du kan læse mere om baggrunden for dette samt se eksempler på hvornår der kan opstå bruger klager i dette indlæg om transiente svingninger: https://jsk-vibrations.com/transiente-svingninger-og-brugerklager/
Referencer
[1]: Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9: ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.”, 1997.
[2]: Miljøministeriets Retsinfomation: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1985/60269