Svingninger af lette etageadskillelser

Svingninger af lette etageadskillelser er en kendt og udbredt udfordring, som byggeriets parter ofte først bliver opmærksom på, når det er for sent. De lette etageadskillelse bliver mere og mere udbredt i nybyggeri, men også i eksisterende bygninger som indskudte dæk. Der kan være forhold som en begrænset etagehøjde eller en begrænset bæreevne af fundamentet, … Continue reading Svingninger af lette etageadskillelser

Eksempler – når kravene til grænseacceleration er FOR skærpet

I dette blog indlæg listet resultaterne fra en række eksempler, hvor kravene til grænseacceleration for boliger og kontorer i EN 1990 DK NA, er for skærpet. Kravene er ofte meget vanskelige at opfylde for tungere betonbyggerier og stort set umulige at opfylde for konstruktioner, som ikke er udført i beton. Problemet forstærkes af at modellen … Continue reading Eksempler – når kravene til grænseacceleration er FOR skærpet

Case: 80% reduktion af stivhed for kompositbjælker

Formålet med sagen er at analysere vibrationskomforten af et etagedæk ved ganglaster samt at optimere kompositbjælkerne. Etagedækket består af 320 huldæk, som lægger af på kompositbjælker. Vibrationskomforten vurderes på baggrund af beregninger af accelerationerne, hvor bøjningsstivheden af kompositbjælkerne ændres imellem de forskellige cases. Figure 1. Etagedæk Kompositbjælkerne, hvis tværsnit skal optimeres, er markeret med stiplede … Continue reading Case: 80% reduktion af stivhed for kompositbjælker

Altan svingninger: Cases – hvornår det går godt og hvornår det går skidt

I dette blogindlæg fokuseres på cases vedrørende altan svingninger/vibrationer. For mere generel information om altansvingninger se her. I nedenstående cases angives svingningers størrelse, som den målte spredning af accelerationerne over 30 sekunders måletid i 1/3 oktav bånd. Lasttilfældet er almindelig ganglast fra én person, der går frem og tilbage ved en bevægelsesfrekvens omkring 2 Hz. … Continue reading Altan svingninger: Cases – hvornår det går godt og hvornår det går skidt

3 cases, hvor et 8 Hz krav går galt.

Case 1 Boligtype: KontorMålte egenfrekvenser: 10 HzMålte acceleraioner: ca. 1.5-2.5 % af tyngdeaccelerationen.Brugerklager: Ja.Gulv konstruktion: Trapezplade Spænd: 5.5 mEgenvægt, gulv: 1.35 kN/m^2 Case 2 Boligtype: BeboelseMålte egenfrekvenser: 14-15 HzMålte acceleraioner: ca. 1.4-1.9 % af tyngdeaccelerationen.Brugerklager: Ja.Gulv opbygning: C-profil, svalehaleplader, 60 mm betondæk.Spænd: Ned til 3.5-4 meter. Egenvægt, gulv: 1.7 kN/m^2 Case 3 Boligtype: KontorMålte egenfrekvenser: 9 HzMålte acceleraioner: ca. 0.8-0.9 % af tyngdeaccelerationen.Brugerklager: Ja.Gulv opbygning: Indskudt let dæk md træbjælkerSpænd: ca. 6 meter.Egenvægt, gulv: 1.6 kN/m^2 Spredningen på accelerationerne er … Continue reading 3 cases, hvor et 8 Hz krav går galt.